Børns Voksenvenner i København har eksisteret siden 1990 og er en professionelt ledet organisation, hvis formål er af forebyggende karakter.
Børns Voksenvenner skaber rammer for venskaber mellem 7-12-årige børn med et spinkelt familienetværk og frivillige, ressourcestærke voksne. Yderligere skabes rammer for venskaber mellem enlige mødre med 0-6-årige børn, der ikke har familie, og frivillige, ressourcestærke familieveninder.
Ved at yde økonomisk støtte til Børns Voksenvenner har Østifterne investeret i en fremtid for disse børn. De frivillige Børns Voksenvenner bruger deres personlige overskud til at udføre en vigtig opgave i forbindelse med børns og familiers ensomhed og isolation. Børns Voksenvenner er en humanitær organisation uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser.
Læs mere om Børns Voksenvenner