Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat (MTO)

Sisimiuni meeqqat toqqissillutik ornittagartaassapput

Meeqqat Oqartussaaqataanerat peqatigalugit INI, Qeqqata Kommunia peqatigiiffillu Østifterne suleqatigiillutik Sisimiuni meeqqat inuusuttullu atugaat pitsanngorsaaqataaffigerusuppaat, taamaattumillu ukiuni arfineq marlunni tulliuttuni periusissiussapput Sisimiuni meeqqat inuusuttullu tamakkiisumik atugaat, meeqqat atuarfiata naammassinissaanut piumassusaat kingusinnerusukkullu ilinniagaqarnissaat eqqarsaatigalugu, pitsaanerulersitsisussamik.

Ornittagassamut siunnersuut Sisimiuni Meeqqat Oqartussaaqataasuanniit siunnersuutigineqarpoq, taakkumi meeqqat inuusuttullu toqqissillutik ornittagassaqarnissaat kissaatigaat. Amigaatigineqarpormi, naqissusiipput.

Meeqqat inuusuttullu namminneq inuunerminnut ilisimasaqarnerpaapput, taamaattumillu Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat (MTO), meeqqat peqatigalugit qitiutillugillu ingerlanneqassaaq – illup ilua qanoq ittuussanersoq suullu sammisassaassanersut eqqarsaatigalugit, aammali aalajangiisoqalernermi meeqqat issiaqataasassapput.

Ilinniagaqarneq taannaavoq meeqqat inuusuttullu siunissami ingerlalluarnissaannut pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Ajoraluartumilli kisitsisit takutippaat, inuiaqatigiinni atukkat unammillernarsinnaasut, meeqqallu atuarfiata naammassinerani ilinniaqqiffissanut ingerlaqqinnissamut piumasaqaataasunut naammassinnittartut killeqarnerat ataqatigiittut, kisitsisillu taakku Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaata pitsanngorsaaqataaffigerusuppaat.

MTO tassaavoq illu ornittagaq, pisariaqartinneqartunik, soorlu isumaginninnermi, nerisaqarnermi toqqissisimanermilu, ikorfartuisoq – taamatullu sammisassanik aaqqissuussinermi meeqqat inuusuttullu namminneerlutik  aalajangeeqataaffigisassaat. Taakku saniatigut siunissaq isigalugu sammisassat, soorlu ilinniagassanik ikiuineq, oqaatsinik ilinniarneq, nutaanik pilersitsilluni sammisaqarneq, pinngortitami kulturikkullu misigisassat allallu meeqqat naliliinerat naapertorlugu pisariaqartut, annertuumik ukkanneqassapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiinnut avatangiiserineqartumut ataqatigiisitsisoqassaaq socialikkullu suliniutit pioreersut allat aamma ilanngullugit ataqatigiiffeqalernissaat qulakkeerneqassaaq.

MTO-p meeqqanut isiginnittariaasia MIO-p 2023-2025-mut periusissiaanut meeqqat pisinnaatitaaffiinut annertuumik ukkassinissaat, Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pillugit Isumaqatigiissusiaa malikkumallugu, tulluarpoq. Taamaattumik MIO MTO-p aqutsisooqataannut ilaavoq.

Ornittagassaq INI-miit, Qeqqata Kommunianiit, Meeqqat Oqartussaasuanniit Østifterne-niillu ineriartortinneqarpoq, taakkumi pitsaasumik ilusilersukkamik meeqqat inuusuttullu atugaat pitsanngorsarumallugit suliniuteqarusupput, taamaaliornikkut meeqqat inuusuttullu ilinniagaqarnissaannut periarfissaat annertusissammata, ilinniagaqarnermi inuunerissaarnissamut tunngaviliisuummat.

MTO Meeqqat Oqartussaaqataanerallu paasisaqarfiginerorusukkukkit ini.gl-imi imaluunniit qeqqata.gl-imi atuarsinnaavatit.

Børnene i Sisimiut får et trygt værested

Ideen om værestedet kommer fra Sisimiuts Børnedemokrater, der ønsker et sted, hvor byens børn og unge kan være i tryghed. Sådan et værested mangler man, har børnene slået fast.

Børn og unge er eksperter i deres eget liv, derfor har Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat, (MTO), som værestedet hedder, sat børneinddragelse helt centralt i indsatsen – både i forhold til at skabe de fysiske rammer og husets aktiviteter, men også når beslutningerne skal tages, hvor børnene sidder med rundt om bordet.

Uddannelse er et nøgleord i styrkelsen af børn og unges muligheder for at klare sig godt i fremtiden. Desværre viser statistikker, at der ofte ses en kombination af udfordrende samfundsmæssige forhold og et begrænset antal unge, der går ud af folkeskolen med en adgangsgivende eksamen. De tal vil Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat gerne være med til at forbedre.

MTO er helt konkret et fysisk hus, der understøtter behov som omsorg, mad og tryghed - og det giver samtidig børn og unge medbestemmelse ift. de løbende sociale aktiviteter, der skal arrangeres. Samtidig suppleres indsatsen med et stærkt fokus på fremtidsrettede aktiviteter, som f.eks. lektiehjælp, sprogundervisning, kreative aktiviteter, natur- og kulturoplevelser eller andet, som husets børn og unge vurderer der er behov for. Sideløbende sikres der en brobygning til det omkringliggende civilsamfund og de mange allerede eksisterende kommunale og lokale initiativer på det sociale område.

MTO’s børnesyn læner sig op ad MIO’s strategi 2023-2025, med et stærkt fokus på at sikre børns rettigheder, for bedre at efterleve FN’s Børnekonvention. Derfor sidder MIO også med i MTO’ens styregruppe.

Det kommende værested er udviklet mellem Qeqqata Kommunia, Den grønlandske Boligadministration INI, Børnedemokrati og Østifterne, som ønsker at samarbejde om et strukturelt indsats, der skal forbedre grønlandske børn og unges trivsel, for derigennem at øge deres muligheder for at opnå en uddannelse, der kan skabe fundamentet for et godt liv.

Du kan læse mere om børnedemokraterne og MTO på Ini.gl eller på qeqqata.gl

Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat

Sisimiuni meeqqat inuusuttullu peqatigalugit INI, Qeqqata Kommunia peqatigiiffillu Østifterne suleqatigiillutik Sisimiuni meeqqat inuusuttullu atugaat pitsanngorsarumallugit ukiuni arfineq marlunni tulliuttuni periusissiamik ineriartortitsissapput, Sisimiuni meeqqat inuusuttullu atugaat, imminnut naleqartinnerat tatiginerallu pitsanngorsarneqarnissaat siunertaalluni. Suliniummi anguniagaavoq siunissaq ungasinnerusoq isigalugu meeqqat amerlanerpaat meeqqat atuarfiat naammassigunikku naammaginartumik angusarissaarnissaat taamaasillutik ilinniaqqiffissanut toqqaannaq ingerlariaqqissinnaallutik – ilinniagaqarnermi tassaammat peqqissumik toqqissisimanartumillu inuuneqarnissamut tunngavissaq.

Ornittagassamut siunnersuut Sisimiuni Meeqqat Oqartussaaqataaneranneerpoq, taakkumi meeqqat inuusuttullu toqqissillutik ornittagaqarnissaat kissaatigaat. Taamaattumillu meeqqat namminnerpiaq sumiiffissarissavaat! Meeqqat inuusuttullu namminneq inuunerminnut ilisimasaqarnerpaapput, taamaattumillu Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat (MTO), meeqqat peqatigalugit qitiutillugillu ingerlanneqassaaq – illup ilua qanoq ittuussanersoq suullu sammisassaassanersut eqqarsaatigalugit, aammali aalajangiisoqalernermi meeqqat peqataatinneqartassapput.

Ataqatigiinneq
Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaanniit upperaarput, meeqqat inuusuttullu siunissami angusarissaarnissaannut periarfissatut nukittorsaataasussaq tassaasoq ilinniartitaaneq. Ajoraluartumilli kisitsisit takutippaat, inuiaqatigiinni atukkat unamminarsinnaasut meeqqallu atuarfiata naammassinerani ilinniaqqiffissanut piumasaqaataasunut naammassinnittartut killeqarnerat ataqatigiittut. Qeqqata Kommuniani meeqqat inuusuttullu 2022-mi 14 %-iisa meeqqat atuarfiat naammassivaat ilinniaqqiffissanut ingerlaqqinnissamut piumasaqaatit angunagit, taakkulu affaata missaat (49 %-ii) meeqqat atuarfiata ukiut marluk naammassereernerata iluani ilinniartitaanermik inuusuttunut sammititamik aallartitsisarput (kisitsisit 2020-meersut). Kisitsisit taakku Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaata annertusaaqataaffigerusuppai.

Siunertaq
Suliniummi siunertaavoq ilusilersuinermi allannguutissanik pilersitsinissaq, meeqqanut inuusuttunullu atukkatigut sulinikkullu ineriartornissamut periarfissiinikkut iluaqutissatut. Taanna anguniarlugu alloriarnissaq siulleq tassaavoq Sisimiuni meeqqat inuusuttullu pitsaasumik atugassaqarnermikkut ilinniartinneqarnikkut tigooraalluarsinnaanerat.

Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat tunngaviusumik tassaassaaq ornittagaq, Sisimiuni meeqqat inuusuttullu pisariaqartitaminnik aallerfissaat, nerisaqarneq, isumassuineq toqqissisimanerlu ilaallutik. Taakku saniatigut ornittagaq nuannersuussaaq, meeqqat ataatsimoorlutik, neriuuteqarlutik nuannaarlutillu sumiiffigisinnaasaat.

Atugarissaarneq ilikkarsinnaanerlu imminut upperinissamut naleqartinnissamullu ataqatigiilluinnartut upperaarput. Taamaattumillu Meeqqat Toqqissillutik Ornittagaat ilinniarfiussaaq, meeqqat imminnut naleqartinnerannut tatiginerannullu ataavartumik suliaqarfiusoq. Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat tassaavoq illu ornittagaq, pisariaqartinneqartunik, soorlu isumaginninnermi, nerisaqarnermi toqqissisimanermilu, ikorfartuiffiusoq – taamatullu sammisassat aaqqissuunneranni meeqqat inuusuttullu namminneerlutik aamma aalajangeeqataaffigisassaat. Taakku saniatigut siunissaq isigalugu sammisassat, soorlu ilinniagassanik ikiuineq, oqaatsinik ilinniarneq, nutaanik pilersitsilluni sammisaqarneq, pinngortitami kulturikkullu misigisassat allallu meeqqat naliliinerat naapertorlugu pisariaqartut, annertuumik ukkanneqassapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiinnut avatangiiserineqartumut ikaartarfik qulakkeerneqassaaq socialikkullu suliniutit pioreersut allat ilanngullugit.

Naliliineq
Suliniut una uuttortaanernik ineriartortitsiffiussaaq ilisimasanillu katersiffiussalluni. Taakku meeqqat inuusuttullu inuunerissaarnerisa ineriartornerannut sunniutaanullu uppernarsaasuussapput. Taamaattumik suliniummi meeqqat inuusuttullu atugarissaarnerat ilikkarsinnaanissamullu piukkunnassusaat nalilersorneqartuassaaq pitsaasumillu sunniuteqarnersoq uppernarsarneqarluni – sunniutillu taakku inuiaqatigiit inissisimanerannut uuttortaataasinnaanersut aamma misissorneqarlutik.
Nalilersuisartumik suleqateqarpugut, suliniutip atugarissaarnissamut naleqassusaa ilaatigut misissuisussamik. Ilisimasagut pikkoriffigullu allanut ingerlaavartumik ingerlatittassavagut, taamaasillutik ilisimasat isumassarsiatsialaallu Nunatsinni Danmarkimilu siammarniassammata.

Meeqqanut isiginnittariaaseq meeqqanillu peqatiginninneq
MTO-p meeqqanut isiginnittariaasia MIO-p 2023-2025-mut periusissiaanut meeqqat pisinnaatitaaffiinut annertuumik ukkassisumut, Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pillugit Isumaqatigiissusiaa malikkumallugu, tulluarpoq.
Ilisimasanik ingerlatitsinissaq sunneeqatigiissitsiniarnerlu - naliliinerni uuttortaanernilu -  qulakkeerniarlugit Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaanni aqutsisooqatigiinni MIO peqataavoq.

Kikkut Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaanni ilaappat?

Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat INI-p, Qeqqata Kommuniata, Meeqqat Oqartussaasuata Østifternellu ataatsimoorlutik suleqatigiissutigaat.

Qeqqata Kommunia
Meeqqat inuusuttullu tamarmik pitsaasumik inuuneqarnissaminnut, ineriartorsinnaanissaminnut, ilinniarluarsinnaanissaminnullu periarfissaqarnissaat Qeqqata Kommuniata anguniarpaa, taamatullu ataatsimoorfinni peqqinnartuni ataatsimoortitsiffiusunilu aamma peqataanissaminnut periarfissaqarnissaat aamma anguniarneqarpoq.

Qeqqata Kommuniata meeqqanut inuusuttunullu politikkia sisamanik pingaarnertut sammisaqarpoq, taakkulu Qeqqata Kommuniata 2024-2027-mi meeqqanut inuusuttunullu sammititaani anguniakkanut sinaakkusersuisuupput:

1. Meeqqanut isiginnittariaaseq
2. Ataatsimoorneq peqataatitsinerlu
3. Atugarissaarneq peqqinnerlu
4. Ineriartorneq, ilinniarusussuseq ilinniartitaanerlu

Sammisat sisamat taakku Qeqqata Kommuniani meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik suliani sinniisuniit toqqarneqarnikuupput. Meeqqat inuusuttullu pitsaasumik inuunissaata siuarsarniarnerani suut pingaaruteqartumik inissisimanersut sammisat sisamat toqqarneqarnerannut peqqutaapput, tassanilu ilisimasat misissuinerillu aallaaviupput. Taamatullu FN-ip Meeqqat Pisinnaatitaaffiisa Piujuaannartitsinissarlu eqqarsaatigalugu anguniagaasa najoqqutassiaannut sammisat aallaaveqarput.

Meeqqat inuusuttullu tamarmik, ineriartussagunik pitsaasumillu inuuneqassagunik, isumassorneqarnissaminnik  illersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsipput. Meeqqat pitsaasumik inuunissaannut inersimasut akisussaasuupput. Aalajangiinerni meeqqamut pitsaanerpaaq inersimasut qulakkiigassarivaat.

Meeqqat inuusuttullu toqqissillutik peroriartornissartik pisinnaatitaaffigivaat, taamaattumillu Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaannut suleqatigiinnissamut pitsaasumut peqataaneq assut tulluusimaarnarpoq.

Uani annertunerusumik paasisaqarit:  www.qeqqata.gl

Inissianik ingerlatsivik INI
Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiutaattut akisussaassuseqarluartumik ingerlatsisoqarnissaq inuiaqatigiinnullu tunniussaqarsinnaanissaq INI-mut pingaaruteqarpoq. Piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu FN-ip nunarsuaq tamakkerlugu piujuaannartitsinissamut anguniagaat inuiaqatigiinnilu akisussaassuseq (CSR) periusissiorluagaasumik sulissutigaagut. CSR politikkitsinni anguniakkatta nassuiaataat atuarneqarsinnaapput.

FN-ip nunarsuaq tamakkerlugu anguniagaani nr. 11 (inoqarfiit ineriartorfiusut) immikkut ukkataraarput, taassumalu ataaniipput Meeqqat Oqartussaaqataanerat. Meeqqat oqartussaaqataanerat tassaavoq ’ meeqqat ataasiakkaat tamarmik inissiaqarfinni inuunertik annertunerpaamik sunniuteqarfigissagaat’, najugaqartullu oqartussaasuisa meeqqat oqaaseqarsinnaanissaat naligalugillu naapissinnaanissaat naligiiffiusumik oqaloqatigiinneq, ataatsimoornissaq aaqqiissuteqarnissarlu pilersinnissaat eqqarsaatigalugit, periarfississagaat.

Meeqqat Oqartussaaqataanerat
Meeqqat Oqartussaaqataasui Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaanni qitiupput. Meeqqammi Toqqissillutik Ornittagassaat Sisimiuni Meeqqat Oqartussaaqataasuanniit isumassarsiaavoq, taakkumi illoqarfimmi meeqqat inuusuttullu toqqissillutik ornittagassaannik pisariaqartitsisoqarnera oqariartuutigaat. Meeqqat Oqartussaaqataasui qitiusumik inissisimasupput – illup iluata qanoq ittuunissaaniit imassaanut. Taamaattumillu Meeqqat Oqartussaaqataasuisa suleqatigiissitani taamatullu aqutsisooqatigiiaanni aamma aallartitaqarput.

Meeqqat Oqartussaasui 2020-mili Sisimiuni aallartinneqarput INI-miillu aningaasaliiffigineqarlutik, tassanilu INI-mi sulisut ingerlatsisuupput. Meeqqat Oqartussaasuisa meeqqat najugaqarfigisaminni aalajangeeqataasinnaanissaat sunniuteqaqataasinnaanissaallu qulakkiissavaat.

’Meeqqat Oqartussaaqataanerat’ suliffeqarfimmit specialistimit Konradi – liv i og mellem husene -  ineriartortinneqarpoq. Annertunerusumik uani paasisaqarsinnaavutit: www.børnedemokrati.dk

Østifterne
Østifterne tassaapput peqatigiiffik agguaassisartoq, isumatusaarnerup sammineqarnissaa sulissutigisarpaat ukiorpassuarnilu taamatut siunertalinnik suliniutillit tapersersortarlugit. Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat aqqutigalugu meeqqat namminneerlutik inuulluataarnissaminnut tunngavissaliuunnissaat tapersersorusuppaat. Uani paasisaqarnerugit: www.oestifterne.dk

Paasissutissanik allanik perusukkuit

1. Minannguaq Zeeb, suliamut ataqatigiissaarisoq, Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat, mze@INI.gl, tlf.: +299 53 46 00
2. Paneeraq Olsen, Atugarissaarnermut pisortaq, Qeqqata Kommunia, pnol@qeqqata.gl, tlf.: +299 56 28 58
3. Henrik Rafn, Pisortaaneq, INI,  hera@ini.gl, tlf.: +299 54 54 77
4. Laura Thatt, suliniutinut pisortaq, Østifterne, ltha@oestifterne.dk, tlf. +45 4223 9340

Børnene i Sisimiut får trygt værested

Sammen med Sisimiuts børn og unge har Qeqqata Kommunia, den grønlandske boligadministration INI og den uddelende forening Østifterne indgået et strukturelt samarbejde, der gennem de næste syv år skal udvikle en metode, som kan være med til at forbedre den generelle trivsel, selvtillid og selvværd for børn og unge i Sisimiut. Indsatsens langsigtede mål er at øge børn og unges mulighed for at gå ud af folkeskolen med en adgangsgivendes eksamen og dermed skabe basis for et godt og trygt liv.

Ideen om Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat kommer fra Sisimiuts Børnedemokrati, der ønsker et sted, hvor byens børn og unge kan være i tryghed. Det er derfor børnenes eget sted! Vi tror nemlig på, at børn og unge er eksperter i deres eget liv og derfor har Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat sat børneinddragelse helt centralt i indsatsen – både i forhold til at skabe de fysiske rammer og husets aktiviteter, men også når beslutninger skal tages, hvor børnene sidder  med rundt om bordet.

Kontekst
I Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat tror vi på, at uddannelse er et nøgleord i styrkelsen af børn og unges muligheder for at klare sig godt i fremtiden. Desværre viser statistikker, at der ofte ses en kombination af udfordrende samfundsmæssige forhold og et begrænset antal unge, der går ud af folkeskolen med en adgangsgivende eksamen og videre i uddannelse.  1 ud af 7 (14 pct.) af Qeqqata Kommunias børn og unge gik i 2022 ud af folkeskolen uden en adgangsgivende eksamen, og ca. halvdelen (49 pct.) af de unge starter på en ungdomsuddannelse inden for to år efter endt folkeskole (tal fra 2020). De tal vil Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat gerne arbejde for at forhøje.

Formål
Formålet med indsatsen er at skabe strukturelle forandringer, til gavn for børn og unges generelle trivsel og mulighed for faglig udvikling. Første skridt i at nå dette mål er derfor at sikre, at børn og unge i Sisimiut  trives i så høj grad, at de  er i stand til at  modtage læring.

Hele fundamentet for Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat er at være et sted, hvor børn og unge i Sisimiut kan få dækket deres helt basale behov, herunder mad, omsorg og tryghed. Det er samtidig et sted, der er rart og sjovt at komme, og hvor børn og unge får skabt et stærkt fokus på fællesskab, håb og glæde i hverdagen.

Vi tror på, at trivsel og indlæring går hånd i hånd med øget selvtillid og selvværd. Derfor er metoden i Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat netop en læringsspiral, som kontinuerligt arbejder med børn og unges selvværd og selvtillid.  Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat er helt konkret et fysisk hus, der understøtter ovennævnte behov og giver børn og unge medbestemmelse ift. de løbende sociale aktiviteter. Dette suppleres med et stærkt fokus på fremtidsrettede aktiviteter såsom lektiehjælp, sprogundervisning, kreative aktiviteter, natur- og kulturoplevelser eller andet, som husets børn og unge vurderer der er behov for. Sideløbende sikres der brobygning til det omkringliggende civilsamfund og de mange allerede eksisterende kommunale og lokale initiativer på det sociale område.

Evaluering
Indsatsen vil udvikle målinger og indsamle viden, der kan dokumentere effekten og udviklingen af børn og unges livskvalitet. Derfor vil vi gennem hele indsatsen måle på og dokumentere om indsatsen har en positiv indflydelse på børn og unges trivsel og læringspotentiale - og om effekterne kan måles på samfundsniveau. Vi samarbejder med en evalueringspartner, der blandt andet vil beregne trivselsværdien af indsatsen. Vi vil løbende dele vores ekspertise og dokumentation med andre, sådan at viden og gode ideer spreder sig i både  Grønland og  Danmark.

Børnesyn og børneinddragelse
Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaats børnesyn læner sig op  ad MIO’s strategi 2023-2025, med et stærkt fokus på at sikre børns rettigheder, for bedre at efterlevele FN’s Børnekonvention.

Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat betragter børn og unge som medborgere! Vi tror på, at børn og unge er eksperter i eget liv og vi insisterer på, at børn og unge har ret til medbestemmelse og medindflydelse. Det er i forlængelse heraf derfor også helt centralt, at udviklingen og driften af Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat sker gennem børn og unges deltagelse og medbestemmelse.

For at sikre synergier og vidensdeling i forhold til evalueringer og effekt- og trivselsmålinger, sidder MIO med i Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaats styregruppe.

Hvem står bag Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat?

Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat er et samarbejde mellem Qeqqata Kommunia, den grønlandske boligadministration INI, Børnedemokrati og Østifterne.

Qeqqata Kommunia
Qeqqata Kommunia har en vision om, at alle børn og unge skal have mulighed for at leve et godt liv med udvikling, trivsel og læring, og de skal have mulighed for at indgå i sunde, aktive og inkluderende fællesskaber.

Qeqqata Kommunias børne- og ungepolitik indeholder fire centrale temaer, som sætter rammen for visioner på børne- og ungeområdet i Qeqqata Kommunia 2024-2027:

1. Børnesyn
2. Fællesskab og inklusion
3. Trivsel og sundhed
4. Udvikling, læringslyst og uddannelse

De fire temaer er udvalgt af repræsentanter fra børne- og ungeområdet i Qeqqata Kommunia. Temaerne er udvalgt på baggrund af viden og evidens om, hvad der har betydning for at fremme et godt børne- og ungeliv. Temaerne er desuden baseret på retningslinjerne i FN’s Børnekonvention og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Alle børn og unge har brug for omsorg og beskyttelse, for at de kan udvikle sig og trives. Det er de voksnes ansvar, at børn trives. Voksne skal altid sikre barnets bedste, når der træffes beslutninger.

Børn og unge har krav på en tryg opvækst, det er derfor en ære at indgå i et godt samarbejde omkring Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat.

Læs mere: www.qeqqata.gl

Den grønlandske Boligadministration INI
Som selvstyreejet virksomhed er det vigtigt for INI at være en samfundsansvarlig virksomhed, der bidrager til lokalsamfundet. Vi arbejder strategisk med CSR og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Disse mål er formuleret i vores CSR-politik.

Særligt fokus har vi haft på FN’s verdensmål 11 om Bæredygtige byer og lokalsamfund, hvor INI’s projekt Børnedemokrati hører under. Definition på børnedemokrati er ’’at det enkelte barn har størst mulig indflydelse på eget liv i boligområdet, og at beboerdemokratiet gør det muligt for børnene at komme til orde og blive mødt i øjenhøjde i en ligeværdig samtale med henblik på at skabe fællesskab og etablere løsninger, der skaber bedre boligområder for alle’’. Læs mere: www.ini.gl

Børnedemokrati
Børnedemokraterne er central i alle dele af Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat. Selve initiativet til at etablere Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat kommer fra Sisimiuts børnedemokrater, som ser et behov for et trygt sted at være for alle børn og unge i byen. Børnedemokraterne står helt centralt i Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat – fra opbygning at de fysiske rammer til udvikling af det indholdsmæssige. Derfor er børnedemokraterne også repræsenteret i arbejdsgruppen såvel som styregruppen.

Børnedemokraterne har eksisteret i Sisimiut siden 2020 og er finansieret fuldt ud af INI med INI’s ansatte som ressourcefolk. Formålet med børnedemokrati er at give børn en stemme og sikre dem medbestemmelse og indflydelse i deres boligområde.

Børnedemokratiet er et koncept udviklet af specialistvirksomheden Konradi – liv i og mellem husene. Læs mere på www.børnedemokrati.dk

Østifterne
Østifterne er en uddelende forening, som arbejder for at sætte omtanke på dagsordenen og har i mange år støttet projekter med det formål. Med Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat ønsker Østifterne i endnu højere grad at være med til at understøtte børn og unges egne forudsætninger for at skabe et godt liv. Læs mere: www.oestifterne.dk

For yderligere information

1. Minannguaq Zeeb, projektkoordinator, Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat, mze@INI.gl, tlf.: +299 53 46 00
2. Paneeraq Olsen, Velfærdsdirektør, Qeqqata Kommunia, pnol@qeqqata.gl, tlf.: +299 56 28 58
3. Henrik Rafn, Adm. Direktør, INI, hera@ini.gl, tlf.: +299 54 54 77
4. Laura Thatt, projektchef i Østifterne, ltha@oestifterne.dk, tlf. +45 4223 9340