Julemærkefonden

Julemærkefonden tilbyder med projektet "Trivselsværksteder" at give børnene yderligere værktøjer som skal styrke børnene under deres ophold

Trivsel er et kerneområde for Julemærkefondens arbejde og fundament for gode børnemiljøer. Det handler om at danne en tryg og motiverende ramme omkring børnenes hverdag.

I de over 100 år Julemærkefonden har eksisteret, har knap 80.000 børn fået hjælp til en ny start på et Julemærkehjem, og der er stadig mange børn, der har hårdt brug for hjælp til at vende mistrivsel til en glad barndom med venner, legeaftaler og troen på sig selv. Når børnene kommer på Julemærkehjem, har de ofte en række problemstillinger, som fylder alt i deres liv, og som opholdet hjælper dem til at ændre på.

Trivselsværksteder understøtter et systematisk arbejde med trivselsunderstøttende pædagogiske værksteder under børnenes ophold. I trivselsværkstederne tilbydes barnet mulighed for at arbejde med sig selv og de trivselsudfordringer, som er kendetegnende for børn, der kommer på Julemærkehjem. Eksempler på trivselsværksteder er: venskaber og fællesskaber, digitale medier og mindfulness.

Trivselsværkstederne skal være med til at give barnet konkrete værktøjer, som grunder i den kultur et ophold på Julemærkehjem er eksponent for. Hermed har barnet bedre mulighed for selv at spille en aktiv rolle i egen videre udvikling, efter endt ophold.

Læs mere om Julemærkefonden

Kom godt videre